Emmeli Rose Adler. Min samling af personlige, tabubelagte, altoverskyggende tanker og forvirrende sindstilstande. Et blik ind i ungdommens tankegang og hvad psykiske sygdomme medfører. Tak til dig, som knuste mit hjerte da tiden i forvejen var svær, og tak til de, som holdt mig over vande, da jeg ikke var i stand til at svømme.
Foråret
Jeg siger til dig, at jeg elsker foråret
for alt det indeholder
Den første solstråle, fuglesang og jorden, der spirrer
Metaforikken i, at alting endnu engang bryder op af jorden og springer ud
Du siger jeg er dum at høre på og skal holde min kæft
Jeg ruller om på siden og kigger op på himlen, der er uendeligt blå
Jeg er ligeglad
for jeg er lykkelig
Fuglene skriger med den smukkeste ivrighed og græsset er spækket med små hvide blomster, der giver en stemning af, at jeg befinder mig midt på en mark
Noget smukt og naturskabt
Jeg tænker for mig selv, at jeg ville ønske du ikke havde været her
At jeg havde holdt min observation for mig selv
Din kommentar gør det ikke mindre virkeligt
det gør bare, at der ikke er plads til dig i min rosenrøde verden
Hvor alting gør så ondt, men hvor livet er så evindeligt smukt
Hvor barnegråd skærer i mit hjerte, og latter pauser jordens rotation
Du har skiftet emne til noget du selv finder underholdende,
på baggrund af din egen usikkerhed
Måske mit ansigt afslørede mig:
Jeg er forelsket i foråret
Abonner på:
Opslag (Atom)
-
Du blotter dine falske tænder Solen står højt Følelsen endevender Ekstatisk, lyden af fuglefløjt Der går omtrent...
-
Jeg ser billederne og videoerne fra nattens leg, hvorfor ligger jeg herhjemme alene sved og tårer blander sig, min hud er ble...
-
Jeg savner dig Som du står der foran mig udtryksløs og let irriteret på mig, min eksistens Det gør ondt på mig ikke at kunn...