Foråret

Jeg siger til dig, at jeg elsker foråret 

for alt det indeholder

Den første solstråle, fuglesang og jorden, der spirrer 

Metaforikken i, at alting endnu engang bryder op af jorden og springer ud

Du siger jeg er dum at høre på og skal holde min kæft 

Jeg ruller om på siden og kigger op på himlen, der er uendeligt blå

Jeg er ligeglad 

    for jeg er lykkelig 

Fuglene skriger med den smukkeste ivrighed og græsset er spækket med små hvide blomster, der giver en stemning af, at jeg befinder mig midt på en mark 

Noget smukt og naturskabt 

Jeg tænker for mig selv, at jeg ville ønske du ikke havde været her 

At jeg havde holdt min observation for mig selv 

Din kommentar gør det ikke mindre virkeligt 

det gør bare, at der ikke er plads til dig i min rosenrøde verden 

Hvor alting gør så ondt, men hvor livet er så evindeligt smukt 

Hvor barnegråd skærer i mit hjerte, og latter pauser jordens rotation 

Du har skiftet emne til noget du selv finder underholdende, 

på baggrund af din egen usikkerhed 

Måske mit ansigt afslørede mig: 

Jeg er forelsket i foråret